Det spørgsmål får vores kommunale tryghedsvagter nogle gange fra de unge. Det fortalte de, da jeg var med dem ude i fredags.
Jeg brugte aftenen sammen med vagterne for at få indblik i deres arbejde og selv komme rundt i kommunen i de sene timer. De fortalte blandt andet om besøg ved et selskabslokale, hvor unge holdt fest og gav udtryk for, at vagternes tilstedeværelse var betryggende og håbede at de ville kigge forbi igen.
På turen var det tydeligt, at vagterne allerede kender flere af de unge og har en god kontakt til dem. Det siger noget om den tillid, de er ved at opbygge, og giver et godt udgangspunkt for dialog om at tage hensyn og passe på de steder, vi deler.
Tryghedsvagterne kommer rundt i hele kommunen og har fokus på de steder, hvor der er behov for deres tilstedeværelse.
I byrådet har vi sikret, at de kommunale tryghedsvagter kan fortsætte indsatsen de næste fire år.
Tak til vagterne for at tage mig med og give et godt indblik i deres arbejde.
Har du selv mødt tryghedsvagterne, og hvordan oplevede du mødet?
Hvordan ser en skoledag egentlig ud, når man oplever den fra klasselokalet og ikke fra et politisk udvalg?
Det har jeg fået lov til at blive lidt klogere på efter en hel dag i praktik på Mosedeskolen.
Jeg begyndte dagen sammen med 2.A, fulgte undervisningen og var med til idræt. Senere fik jeg indblik i skolens arbejde med social læring, specialindsatsen, SFO'en og ikke mindst Boomerang.
Boomerang gjorde særligt indtryk på mig.
Her arbejder et dedikeret team med børn, som af forskellige årsager har fået det så svært med skolen, at det kan være meget vanskeligt bare at komme afsted og være en del af en almindelig skoledag.
For nogle børn handler vejen tilbage ikke om bare at sige “nu skal du i skole”.
Der skal bygges tryghed op igen. Relationer skal genetableres. Der skal findes små succeser, som barnet kan bygge videre på. Og nogle gange skal vejen tilbage til klassefællesskabet tages i meget små skridt.
Det arbejde oplevede jeg som både tålmodigt, fagligt og meget meningsfuldt.
Samtidig blev dagen også en påmindelse om, hvor kompleks en moderne skolehverdag er.
Undervisning er naturligvis helt central. Men rundt om undervisningen foregår der hver eneste dag et stort arbejde med trivsel, relationer, fællesskaber og børn, der i perioder har behov for noget mere eller noget andet.
Som politiker kan jeg læse mig til meget gennem tal, evalueringer og faglige oplæg. Men der er en værdi i også at se, hvordan rammerne fungerer i praksis.
Det betyder ikke, at én dag på en skole giver svaret på, om ressourcerne er de rigtige, eller hvordan vi skal indrette fremtidens skole. Det kræver et langt bredere grundlag.
Men dagen giver mig noget vigtigt med tilbage til det politiske arbejde.
Jeg kan stille bedre spørgsmål til, hvad der virker. Hvor medarbejderne oplever udfordringer. Om vi bruger vores ressourcer rigtigt. Og hvordan vi bedst hjælper børn tidligere, så problemer ikke vokser sig større.
Det er præcis derfor, jeg gerne vil bruge tid ude i virkeligheden og ikke kun omkring mødebordet.
Tak til lærere, fællesskabsvejledere og skoleleder Ian Hoar for at åbne dørene og for at lade mig komme tæt på jeres arbejde.
Jeg tager med stor respekt, nye spørgsmål og en række gode perspektiver med tilbage.
En dag væk fra mødelokalet og helt tæt på hverdagen 💙
Jeg har i sommeren brugt en dag i praktik i daginstitutionen Lunas Ark.
Ikke bare på et kort besøg, men som en del af hverdagen på stuen, på legepladsen, til MED møde og i gode samtaler med medarbejderne.
Det giver noget helt andet at opleve hverdagen tæt på.
Som politikere træffer vi mange beslutninger om vores dagtilbud. Om økonomi, rammer, pædagogik og udvikling. Derfor mener jeg også, at vi har et ansvar for indimellem at komme ud af mødelokalerne og opleve den virkelighed, vores beslutninger skal fungere i.
For på en dag som denne får man øje på ting, som ikke altid fremgår af en sagsfremstilling.
Hvordan medarbejderne organiserer dagen. Hvordan der hele tiden skal skiftes mellem det enkelte barns behov og hensynet til hele børnegruppen. Hvor vigtig ro, relationer og nærvær er. Og hvor meget koordinering og faglighed der ligger bag en helt almindelig dag i en daginstitution.
Jeg har også fået nogle gode perspektiver med mig på de rammer, medarbejderne arbejder indenfor.
Det betyder ikke, at man efter én praktikdag kan konkludere, om ressourcerne generelt er de rigtige, eller præcis hvad der politisk skal ændres. Det ville være for enkelt.
Men man bliver bedre til at stille de rigtige spørgsmål.
Når vi fremover drøfter økonomi, organisering og udvikling af vores dagtilbud, har jeg nu endnu et lag med ift det jeg selv har set, sammenholdt med medarbejdernes erfaringer, faglige vurderinger og de data, vi får politisk.
Det synes jeg faktisk er en vigtig del af vores arbejde.
En stor tak til medarbejderne i Lunas Ark for at have mig med i jeres hverdag og til leder Peter Folden for at tage så godt imod mig og sammensætte en spændende og lærerig dag.
Jeg gik derfra med nye perspektiver og stor respekt for det arbejde, der hver dag bliver gjort for vores børn.
